Kunstevent - deltag inden fernisering 7. november

Alle er inviteret til at deltage i den internationale begivenhed “Night of a 1000 Drawings”.

 

Dette kunstevent har sin oprindelse i Johannesburg. Målet er at være kreativ på et stykke A5 papir. Du vælger selv om du vil tegne, male, digte, lave grafitti eller noget helt andet.

 

Fernisering den 7. november

Alle bidrag gør en forskel for mennesker med sklerose, da arrangørerne fra Rotaryklubberne i Esbjerg Kommune, har valgt at donere overskuddet til forskning i sklerose.

 

De 1000 kunstværker udstilles ved en storslået fernisering i Musikhuset Esbjergs smukke foyer onsdag d. 7. november. For entrébilletten på 50 kr. kan du vælge et af de udstillede værker og få et A5-kunstværk med hjem lavet af anerkendte kunstnere eller af fremtidens endnu ukendte stjerner.

 

Sådan kommer dit kunstværk med

Du kan aflevere dit A5 kunstværk til et af afleveringsstederne, som offentliggøres på Facebook. 

Der er også mulighed for at deltage i  tegneworkshops rundt omkring i kommunen i løbet af foråret og sommeren. Datoerne bliver annonceret på Facebooksiden Nights of a 1000 Drawings Esbjerg. 

 

Tegneworkshops

Næste tegneworkshop er lørdag den 14. april, hvor du kan vælge mellem disse temaer:

  • Mit Esbjerg
  • Derfor Esbjerg
  • Esbjergs 150 år

Se mere på Facebook

Du kan se en liste over de steder, hvor du kan indlevere dit kunstværk og finde datoer for tegneworkshops på Nights of a 1000 Drawings Esbjergs Facebookside. 

Spring til Facebook

Se alle jubilæumsevents

På kalendersiden kan du se alle de events, der afholdes i 2018 i forbindelse med 150 års jubilæet. 

Se kalender

Særlige events

Læs mere om nogle af de største events i løbet af jubilæumsåret. 

Se events

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies