Sådan fejres jubilæet

Esbjerg Havn og Danmarks yngste storby Esbjerg fejrer 150 år i 2018, og Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn samarbejder tæt om planlægningen af jubilæet.

 

Byen og havnen vil sammen danne rammen om en storslået fejring, der året igennem vil byde på en bred vifte af kulturelle og sportslige events under den fælles paraply Havn og By 150 år.

 

På denne hjemmeside kan du læse mere om de største events under fejringen, og du kan finde en kalender, der giver overblik over samtlige jubilæumsarrangementer. 

 

Både velkendte og nye events

I løbet af jubilæumsåret kommer der udover nye events også særlig fokus på nogle af de allerede eksisterende arrangementer. Et godt eksempel er det årlige motorcykeltræf, der bliver afholdt for 30. gang på Esbjerg Torv i 2018.

 

Der er ingen tvivl om at det største event, der kommer til Esbjerg i løbet af jubilæumsåret, er The Tall Ships Races. Flåden af de mange flotte sejlskibe kommer forbi Esbjerg den 18.-21. juli. Skibene er i havn senest den 18. juli kl. 12.00 og smider trosserne og sætter sejl mod Stavanger den 21. juli kl. 19.00.  

Se alle jubilæumsevents

På kalendersiden kan du se alle de events, der afholdes i 2018 i forbindelse med 150 års jubilæet. 

Se kalender

Undervisning

Der er udviklet et helt nyt undervisningstilbud i forbindelse med jubilæet, så folkeskoleelever i overbygningen bliver klogere på Esbjergs 150-årige historie.

Bondebisseborger.dk

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies