150 års historie

I 1868 blev det besluttet at anlægge Esbjerg Havn. Det blev også startskuddet for den dynamiske og aktive by, som vi kender i dag. Havnen har været i landets elite som både eksporthavn, landets største fiskerihavn og nu som en nøglespiller i energisektoren.

 

Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn samarbejder henover hele året om at sætte fokus på jubilæet med kulturelle, sportslige og maritime events, der fortæller historien om Danmarks yngste storby. Der bliver udarbejdet et fælles jubilæumsprogram, som blandt andet alle skoler og kulturinstitutioner bidrager til at udfylde.

 

Esbjerg for 150 år siden

I dag er Esbjerg Vestkystens hovedstad, men tilbage i 1867 bestod byen af to gårde og tre huse, og der var 23 indbyggere. Esbjerg var blot en bebyggelse i Jerne Sogn.
 
Udviklingen kom først i gang, da Rigsdagen vedtog loven om anlæg af en havn ved Esbjerg den 24. april 1868. Efter krigen mod Preussen i 1864 havde Danmark mistet alle sine havne på den jyske vestkyst, og nu blev det et politisk krav at få en ny havn på den danske Vestkyst til især at håndtere landbrugets eksport af levende kreaturer, svin og får.

 

Den 15. august 1874 åbnede havnen for besejling, men helt færdig blev den først i 1878. 

 

Den sparsomme, men stadigt voksende bebyggelse gav grobund for et begyndende handelsliv med købmænd, slagtere og bagere, ligesom de første fiskere fandt vej til Dokhavnens rolige bassin.

 

Samtidig med at byen voksede, kæmpede esbjergenserne for at få deres by udbygget med skoler, kirke, ting- og arresthus o.s.v.

 

Fra fisk til offshore-energi

Fra 1890rne og de næste mange år voksede fiskeriet voldsomt, og omkring 1970 hørte over 600 fiskerfartøjer hjemme i Esbjerg. I slutningen af 1960rne gav eftersøgningen af olie i Nordsøen resultat, og med energikrisen i 1973 blev udvindingen rentabel. Det hvirvlede Esbjerg ind i et offshoreeventyr, som gjorde den til Danmarks første og eneste center for olieaktiviteter.

 

Inden for de seneste 20 år er olien blevet suppleret med vindenergi, og i dag er Esbjerg Danmarks absolutte energimetropol. Udskibning af vindmøller præger ikke blot havnens område, men også landeveje og rundkørsler i og omkring byen og på havnen.

Mere om Esbjergs historie

Du kan læse meget mere om den spændende udvikling og finde både nye og gamle billeder hos Esbjerg Byhistoriske Arkiv. 

Dyk ned i historien

The Tall Ships Races

Højdepunktet i jubilæumsåret bliver The Tall Ships Races den 18. – 21. juli, 2018.
Vi forventer mere end 500.000 gæster på Esbjerg Havn, mens skibene ligger til kaj.

Læs mere

Se alle jubilæumsevents

På kalendersiden kan du se alle de events, der afholdes i 2018 i forbindelse med 150 års jubilæet. 

Se kalender

Særlige events

Læs mere om nogle af de største events i løbet af jubilæumsåret. 

Se events

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies